Menu

Søndermarken IK slog Glasgow Rangers!

image
06. oktober 2016 kl. 16:01

Er faldet over denne vilde historie, fra vores U10 afdeling, som har været ude at få en ordentlig en på opleveren....

Jeg hørte at de havde en fantastisk social tur, og med nogle flotte resultater. Derfor bad jeg afdelingen sætte nogle ord på turen samt nogle billeder, så vi kunne få delt den gode historie i klubben.

Godt gået af spillere, trænere og forældre i U10 afdelingen.

Husk gerne at dele alle de gode historier fra afdelingerne, og send gerne skriv og billeder til vores webmaster.

Vh. Lars Nørskov. "

 

Søndermarken IK U10 drenge var i weekenden 16-18 september, inviteret til et stort internationalt stævne i Hannover. Invitationen kom på baggrund af en række gode præstationer i diverse stævner i Danmark.

Stævnet havde deltagelse af store hold som Manchester City, Inter Milano, Schalke 04, Benfica, 1. FC Köln, Hertha Berlin, Glasgow Rangers, samt en række andre store anerkendte europæiske klubber. Fra Danmark deltog bl.a. OB, Virum, Esbjerg FB og så Viborg Søndermark IK.

Drengene fra Viborg havde i tiden op til stævnet i Hannover, vundet hvad der var at vinde i Jylland og var ubesejret i Jylland i de sidste 18 mdr.

Så de gik ind til stævnet med stor portion selvtillid, men uvisheden omkring hvordan de stod, iforhold til de udenlandske hold, lurede også! Som noget nyt skulle de spille på 7-mands baner, det som man spiller på i Tyskland for denne årgang. Spændingen og humøret var højt, da de 10 drenge samt deres familier drog til Hannover fredag eftermiddag!

Første kamp lørdag morgen, blev noget nervøst vundet 3-2 over et tysk hold! Første store prøve skulle stå mod Glasgow Randers i dagens anden kamp. De blev besejret med 2-1 i en kamp med hård fight og intensitet! FEDT!

Søndermarken kom videre fra indledende pulje, til et mellemspil som bestod af 1. FC Köln, Benfica Lissabon og danske OB. 1. FC. Køln og OB blev besejret, mens det blev til et snævert 0-1 nederlag til Benfica, i en meget tæt kamp.

Med de 2 sejre i bagagen, gik drengene videre til finalespillet, som bestod af 2 puljer med 4 hold i hver. Her slog Søndermarken Hertha Berlin, igen et snævert nederlag på 2-3 til danske Virum og et klart 0-4 nederlag til de senere vindere af hele stævnet - Schalke 04. Schalke 04 slog i øvrigt Manchester City i finalen.

Efter de resultater skulle drengene spille om 5-6. pladsen mod Rapid Wien. Det blev til en sikker 3-1 sejr og 5. pladsen ud af 48 hold var i hus! Søndermarken blev placeret over hold som Inter, Glasgow, Hannover 96, Wolfsburg osv.

En kæmpe præstation af de 10 drenge, som på de 2 dage spillede i alt 12 kampe. De fik testet deres evner af mod de HELT store hold og fik bevist at de godt kunne spille med! På baggrund af dette super resultat, er holdet blevet inviteret til en ny og skarpere turnering, i juni måned næste år! En turnering hvor der kun bliver inviteret 6 danske hold – deriblandt Søndermarken IK!

Spillere, trænere og ikke mindst forældre fik med deltagelse i denne turnering helt sikkert et minde for livet!

 

 

Luk